top of page
Man Reaching Star
Borgerinddragelse og byudvikling

Det er Fællesrådets opfattelse, at borgerinddragelsen og byudviklingen i Aarhus er i problemer. Dette er bla. tydeligt derved, at Kommuneplan 2017, samt tillæg, ikke overholdes. Fællesråd og borgere kommer dermed til kort i byggesager, lokalplansager, i forhold til at kunne påvirke udviklingen i egne kvarterer og i forhold til reelt at vide, hvad der gælder. Hvis Kommuneplan, rammeplaner, højhuspolitik, helhedsplaner mv ikke reelt står til troende - så er borgerne 'på Herrens mark'. 

Opfattelsen af, at Kommuneplan mv ofte tilsidesættes har fået Fællesrådet til at engagere sig i en række principielle sager også uden for vores område - herunder Rolighedsvej og Mindet 6. Dvs udover de mange lokale sager. Fællesrådet har samtidig både hos andre fællesråd, i netværk Med Hjerte for Aarhus og i samtaler med beboere oplevet, at det er et stort og generelt problem. 

Fællesrådet har derfor engageret sig i at arbejde for forbedringer. Se nogle tiltag nedenfor. Og kontakt Fællesrådet, hvis du vil vide mere-

Borgerinddragelse og Byudvikling - Tiltag
Åbent brev

I et samarbejde gennem netværket Med Hjerte for Aarhus underskrev en række fællesråd og borgergrupper et åbent brev til politikerne. Se det her:

https://stiften.dk/artikel/%C3%A5bent-brev-borgerinddragelsen-er-sl%C3%A5et-fejl

Arbejdsmøder med partier

Som opfølgning på det åbne brev, blev partierne inviteret til en række arbejdsmøder i efteråret 2021. Vi (dvs fællesråds/netværksrepræsentanter) mødtes med hvert enkelt parti til en god snak om problemer og tanker til forbedringer. 

Det blev til mange gode og konstruktive diskussioner.

Borgermøde

Det åbne brev og arbejdsmøderne mundede ud i et borgermøde nov. 2021

Borgermødet viste med al tydelighed politikerne, at frustrationerne mht borgerinddragelse og byudviklingsproblematik er store blandt rigtig mange borgere. 

https://stiften.dk/artikel/politikere-til-borgerne-ja-vi-skal-nok-blive-meget-bedre-til-at-inddrage-jer

Lidt oplæg før Borgermødet

Der er skrevet meget og holdt mange møder i netværket for at finde frem til, hvad problemer egentlig er og hvad man evt kan gøre for at forbedre. Se eksempler nedenfor

Eksempel 1

Eksempel 2

Eksempel 3

Ændringsforslag 

De mange møder har også resulteret i et oplæg med en række forslag til ændringer i processer, således borgerinddragelse og byudvikling fremadrettet i højere grad er i overensstemmelse med Kommuneplanen - og der bliver tale om reelt samarbejde med borgerne.

Se det her

Nu et nyt byråd

Efter aktiviteterne i 2021 har vi nu et nyt Byråd.

Arbejdet med at skabe en reel forskel fortsætter. 

Vi (dvs fællesrådene og netværket) vil i den kommende tid arbejde for at få indarbejdet nye løsninger og processer. Sådan som politikerne har lovet og i overensstemmelse med de tanker og løsninger, der er fremkommet af aktiviteterne i 2021.

Læserbrev fra Øgaderne - se her

Kommende tid

Vi er i skrivende stund i starten af januar 2022.

Mødeaktiviteterne tager snart fart igen i fællesråd og netværk og det nye byråd tager fat på opgaverne.

Der er udspil undervejs i forhold til, hvordan vi kommer videre med ændringer.  Har du tanker, ideer eller spørgsmål, så kontakt os. Vi opdaterer så snart der er nyt.

Slide Title

This is a Paragraph. Click on "Edit Text" or double click on the text box to start editing the content.

OM OS

Arbejdet i Midtbyens Fællesråd varetages primært af en bestyrelse, som vælges hvert år ved en generalforsamling. Fællesrådets bestyrelsesarbejde er ulønnet og frivilligt.

Du kan altid kontakte bestyrelsen via mail eller via vores kontaktformular

Midtbyens Fællesråd cvr.: 40359249

© 2022 Midtbyens Fællesråd
Proudly created with Wix.com

bottom of page