Problemer lokalplan 926, byggeri og adgang Knudrisgade/Nørrebrogade.

Fællesrådet er blevet gjort opmærksom på og ved selvsyn konstateret, at der er flere problemer i forbindelse med nybyggeri Knudrisgade/Nørrebrogade. Der er for år tilbage lavet en lokalplan for området. Fællesrådet mener ikke, at man overholder lokalplanen og der er skrevet til hhv rådmand og forvaltning ad flere omgange. Fællesrådet forfølger fortsat sagen.

Hvis du vil se lokalplan 926, findes den her:

20_2280238_1464178403016

.pdf

Download PDF • 8.84MB

Eksempler på skriftlige henvendelser fra Fællesrådet kan ses nedenfor.

Skrivelseeksempel 1

Til rådmand Bünyamin Simsek

Teknik og Miljø.

Vedr. stiforløb lokalplan 926 og byggesager Knudrisgade 7 – 9

Som det fremgår af dette foto, er der i øjeblikket ved at blive anlagt et fortov på ca. 30 cm bredde langs med Knudrisgade 9a-c. Fortovet er fodgængeres adgangsvej til tre dag-institutioner.

Midtbyens Fællesråd er blevet kontaktet af forældre fra disse institutioner med en bekymring for deres børns sikkerhed. Et fortov på 30 cm bredde er uanvendelig til at færdes på. Forældre og børn henvises til usikker og utryg gang på / krydsning af vejbane i stedet.

Vi opfordrer rådmanden til at stoppe dette anlægsarbejde øjeblikkeligt og til at indgå i

dialog med Fællesråd og daginstitutioner om anden planlægning af veje og stier fra

Knudrisgade til daginstitutioner.

Forinden har vi et par spørgsmål, som vi ønsker besvaret:

• Vi mener ikke at dette anlægsarbejde overholder Lokalplan 926s fastsatte rammer for og placering af stiforløb og vejanlæg. Hvem har været hørt i planerne for anlægget?

• Hvilke klagemuligheder har vi og borgerne?

• Hvilke godkendelser over veje og stier har Center for byens Anvendelse el. andre udstedt (approberet), til hvem er de givet, hvilke byggetilladelser vedrører de og vil I tilsende os skitser over det approberede?

Jf lokalplan 926 side 11 - 12 og lokalplankort 1. Se https://dokument.plandata.dk/20_2280238_1464178403016.pdf 

• Anlægget af et fortov på 30 cm bredde kan umuligt kaldes en sti og har ikke fremgået af hverken Lokalplan 926 eller høringsmateriale til byggesag for Knudrisgade. Hvem forestår arbejdet?

 Bilag 17, Knudrisgade 9a-c.pdf

•  Er bygningen på grunden Knudrisgade 9a-c opført i henhold til den givne byggetilladelse og holder den sig på egen matrikel? Baggrund: Det kan konstateresat såvel bygning som fortov afviger fra det tilsendte høringsmateriale til byggesagen. 

• Af Lokalplan 926 fremgår at vejstykket og stiområdet fra Knudrisgade og forløbetforbi daginstitutionerne er kommunalt ejet. Er de fortsat det? Hvis ikke: Hvem ejer så hvad

• Har vejstykket skiftet navn, adresse til Stålstien og hvem har i så fald været inddraget i det navneskifte?

Vh

Aarhus den 7.10.2021

Thomas Kruse Solveig Munk

Formand Bestyrelsesmedlem

Svar fra rådmand kan ses her:

Svar på henvendelse stiforløb (LP 926) - og byggesager Knudrisgade 7-9_DOCX

.PDF

Download PDF • 52KB

Fællesrådet har efterfølgende søgt aktindsigt mht til de forhold og beslutninger, der henvises til i rådmandens skrivelse.

Skrivelseseksempel 2

Til byggesagsafdelingen, sagsbehandler på Lokalplan926

Vi er ikke oplyst om, hvem der er sagsbehandler på ovennævnte byggesag, men håber på hurtigt svar. Vi tænker, at en indsats for at finde en fornuftig løsning på trafikken i det planlagte p-anlæg under byggeriet langs Nørrebrogade haster. Det forlyder, at det underjordiske p-anlæg, som planlægges ift lokalplan 926 skal have ind-og udkørsel gennem den smalle åbning i Knudrisgade 7-9.. Den åbning er i forvejen problematisk og stærkt belastet, da der omkring Boligkontorets byggeri er etableret ca 40 p-pladser, som skal ind og ud her, SAMTIDIG med at der er trafik til tre daginstitutioner i karreen. Oveni dette er fortovene blevet reduceret under Boligkontorets byggeri. Både trafikgruppen i Nørrestenbro og i Mitbyens Fællesråd har påtalt disse forhold, og en fornuftig dialog med Boligkontoret om fodgængersikring med bl.a. striber og pullerter er i gang. Også daginstitutionerne og deres forældregruppe har formuleret breve og henvendelser om alternative løsninger. Men det kan kun betragtes som lappeløsninger i forhold til den fremtidige trafik, hvis Nørrebrogade-byggeriet også skal benytte denne smalle åbning til biltrafik fra et stor p-anlæg. Det er vores klare opfattelse, at der skal etableres en ind-ogud-kørsel til Nørrebrogade fra byggeriets p-anlæg. Vi henviser til at der i de nedrevne bygninger var flere ejendomme med porte og indkørsler. Her er en dobbelt cykelsti og også til stadighed biltrafik i dette ekstra vejspor langs Nørrebrogade med udkørsel tæt på Kirkegaardsvej. OG vi peger på Mobilitetsplanens formulering som klart foreskriver: "Der udpeges et overordnet vejnet, som klart signalerer ruter til de store P-anlæg og andre vigtige mål i Midtbyen. Biltrafikken skal først og fremmest afvikles på dette vejnet, og muligheder for at tage smutveje gennem boligområder skal begrænses." Vi ønsker en dialog om mulighederne i denne sag og håber på en hurtig tilbagemelding. Det haster, hvis der skal foretages justeringer i byggesagen.

mvh for Midtbyens Fællesråd Thomas Kruse

Ny Arkitekturpolitik, Aarhus

Aarhus Kommune og specifikt Stadsarkitekten arbejder på en ny arkitekturpolitik for Aarhus. I løbet af 2021 er der udarbejdet materiale og der har været afholdt en række møder og "Debatsaloner", som også Midtbyens Fællesråd har deltaget i. Vi blev bedt om at lave et skriftligt bidrag forud for en debatsalon. Det kan læses nedenfor. Se desuden vedhæftet opsamlingsfil fra Stadsarkitekten. Et samlet oplæg til en ny arkitekturpolitik for Aarhus kommer formentlig i høring i 2022. Fællesrådet orienterer selvfølgelig nærmere, når vi ved mere.

Præsentation_saloner_samlet

.pdf

Download PDF • 5.98MB

Midtbyens Fællesråd (Latinerkvarteret, Nørrestenbro, Skovvejskvarteret, Øgaderne)

Strøtanker til Debatsalon ”Lokalområdernes unikke kvaliteter og muligheder”

Fællesskaber opstår, når der er mulighed for nærhed, ophold, fælles oplevelse og identificering. I virkeligheden handler det måske om fælles ejerskab.

Et godt sted er overskueligt, der er nærhed, det har en identitet man kan forholde sig til og blive en del af. Sammenhængene mellem byliv, boliger, udfoldelsesmuligheder og fællesskaber er tydelige. Derfor skal man i byudvikling også vise respekt for identitet. Der er en grund til, at man vælger at slå sig ned i hhv. Hasle, i Risskov, på Nørrestenbro, i Øgaderne osv. Et godt sted viser sig ved beboernes engagement og stedets tiltrækningskraft. Den samhørighed, DNA, identitet, som kan opstå i forhold til et byområde, et kvartér, en gade og dets beboere kan være sårbart. Nye beboere kan sagtens inkluderes og blive del af fællesskabet. Men fællesskaber er sårbare overfor beslutninger, investeringer mv. som foretages uden intention og interesse i at blive en del af fællesskabet, at blive beboer.

Det er væsentligt at forstå, at de kvarterer, som Midtbyens Fællesråd repræsenterer, i meget høj grad er rodfæstede i og en væsentlig del af fortællingen om Aarhus. Den by, der var, som er – og forhåbentlig om den by, som kommer. Områderne har været præget af stor befolkningstæthed, og i flere omgange ligeledes været præget af forslumming. At der nu er tale om attraktive områder, som tiltrækker beboere og turister skyldes i meget høj grad beboerne selv. Ejerskab, fællesskab, engagement og nærhed har været og er drivkraft.

Bygninger og gader, historien, baggårde, beboere – overskuelighed og igen nærhed skaber rammerne for ejerskabet og for skabelsen af stedsrelevante fællesskaber og samlingspunkter.

Eksempler er Børnenes og Beboernes Jord, Beboernes Hus (Øgaderne), gårdmiljøer og gårdsaneringer, eksempelvis Nullet (Nørrestenbro). Det er væsentligt at vægte børn. Mangfoldighed bidrager til kontinuitet og til styrkede fællesskaber.

Samhørighed og nærhed mellem beboere i overskuelige og nære rammer. Fælles morgenbord i Sjællandsgade, Øgaderne. Fast sommertradition siden 1970’erne. Billede fra morgenbord august 2021.

Børnenes og Beboernes Jord

Siden Børnenes og Beboernes Jord i Øgaderne - på beboernes eget initiativ - tog sin spæde start i 1971, har stedets største styrke været områdets beboere.

Dels har de besøgt og brugt stedet, men dels har de også lagt et utal af frivillige timer og masser af engagement i at drive, vedligeholde og fastholde dets status som et fristed, åbent for alle, med muligheder for alle, i alle aldre. Der er masser af arrangementer. Fastelavn- og juletræsfest. Loppemarked. Årlig lejrtur til Livø.

Her er legepladser, boldbane, borde og bænke, træer og hemmelige buskadsgange at gemme sig i. Her kan plukkes bær, og kæles med kaniner. Der er værksted og indendørsaktiviteter, Farmor kan drikke kaffe, lillebror kan gynge. Der kan hilses på geder og undulater. Om aftenen spiller teenagere fodbold. Skoleeleverne kommer her. De små graver jord. Der kan klatres og bygges sandslotte. Det er kvarterets fristed og oase.

Man mødes på Jorden.

Beboernes Hus

Beboernes Hus har siden 70’erne været et frivilligstyret, lokalt kulturhus, der fungerer som samlingssted for alle i Øgaderne og i Aarhus Midtby. Her er der mulighed for at benytte et musikværksted eller skrive- og syværksted, her er mødelokaler samt en stor sal.

Beboerhuset blev grundlagt i 1973 af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, og i 1977 blev bygningen officielt overdraget til foreningen af Aarhus Kommune.

Beboernes Hus danner ramme om et væld af aktiviteter og arrangementer. Det er stadig Øgadernes Beboerforening, der står bag sammen med frivillige. Øgadernes beboere lejer huset til barnedåb, konfirmation og bryllup. Fødselsdage og familiefester.

Der er mulighed for bla. at gå til kor, til dans, til yoga, til gymnastik. Der holdes beboermøder og frivillige-gruppe-møder. Der afholdes fællesspisninger, kulturaftener, loppemarkeder, sommer- og vinterfest. Der arrangeres kvartérsvandringer og børnekunst. Der er lavet petanquebane, plantet frugttræer. Der er græs til ophold, bænke til at mødes eller bare nyde solen. Der afholdes havedage og arbejdsdage. Beboere mødes til dart, nørkleaftener og brætspil.

Kontinuerlige forbedringer for huset og for kvarteret drives af beboere. Nye tilbud og tiltag sættes i værk af frivillige.

Beboernes Hus er kernen i Beboerforeningen og sammen med Beboernes og Børnenes Jord kvartérets samlingspunkt men også udgangspunkt for kvarterets samhørighed, aktivering og engagement. Det er skabt og drives af frivillige beboere. Begge steder er forankrede i, opstået af og betinget af kvartérets egenart og DNA. Der er en sammenhæng med, hvordan kvarteret oprindeligt er opstået og hvordan beboere sidenhen har bekæmpet forslumming og kæmpet for bevarende udvikling. Beboerne og Børnenes Jord og Beboernes Hus er muliggjort, fordi der er tilkæmpet og kontinuerligt kæmpes for, at der er plads. Plads er fysisk – simple m2. Men det er også lys, luft, mental vilje, overskud, engagement og en vis grad af autonomi. Plads til liv – i alle dets afskygninger – skal respekteres i byudvikling.

”Nullet”, Nørrestenbro.

Nullet er et fælles gårdrum, en oase for beboerne i karréen mellem Mejlgade, Molsgade, Helgenæsgade og Kaløgade. Det blev skabt ved en gårdsanering i 1978, hvor beboere gik sammen om at skabe et grønt frirum. 4 baghuse blev revet ned og der blev anlagt legeplads, boldbane, opholdsarealer og beplantet. Nullet drives fortsat af frivillige og er udviklet gennem årene. Senest er det bla også kommet højbede, så beboere kan dyrke grønsager.

Nullet er åbent også for andre beboere i området. Der er adgang gennem de åbne porte. Her leges, grilles, her er sammenhold og samvær. Nullet er beboernes samlingspunkt for fællesskab og man er fælles om at passe på det. Nullet er muligheden for at børnefamilier kan finde fællesskaber og børn kan lege. Det er muligheden for at beboere kan mødes, sidde i skyggen, drikke kaffe. Der er her der arrangeres fælles sommerfest og solbades. Nullet er til fælles glæde og et fælles ansvar.

Foreningen for Bykultur har beskrevet det godt:

”…… med gårdrummet er der etableret et social netværk for hele karréen, hvori gårdens omdannelse og aktiviteter er forankrede i et fællesskab i midten, som er let at engagere sig i.”. ”Beboernes har over mange år forskønnet og udviklet gårdrummet med træer, buske, borde, bænke, legeredskaber og andre fællesfunktioner – og rum til forskellige plante- og dyrearter for en mere mangfoldig bynatur”.

”Beboerne kan gøre en forskel sammen ………. Insistere på, at reelle grønne fællesarealer og åndehuller er vigtige. Det skal ses i kontrast til, at man i dag bygger boliger og fortætter i en række baggårde i midtbyen”

Nullet er et fristed, et fællesskab, en del af ”en større social bylivssammenhæng” og dannede i øvrigt forbillede for yderligere gårdsaneringer.

I udviklingen af byen er det væsentligt at have respekt for kulturarv, den enkelte gade eller kvarterets særkende og ikke mindst sikre inddragelsen af beboere, som skal bo, bruge, dyrke, passe og engagere sig. Det er med til at sikre fællesskaber og danner basen for byliv for beboere.

Med venlig hilsen

Midtbyens Fællesråd

Kommuneplantillæg "Et grønnere Aarhus med mere blåt" - Fællesrådets høringssvar.

Aarhus Kommune har haft en Temaplan i høring (slutdato 01.12.21) vedr "Et grønnere Aarhus med mere blåt". Fællesrådet indsendte et høringssvar. Fællesrådet forfølger fortsat sagen, da det i høj grad også har indflydelse på udviklingen i vores område af byen.

"FORSLAG TIL TEMAPLAN OM ET GRØNNERE AARHUS MED MERE BLÅT 

Kommuneplantillæg nr. 105

Byrådet har som målsætning at øge bykvaliteten ved at tilføre byen og Aarhus mere grønt samt at sikre en robust og bæredygtig by, der samtænker plads til vandet i de grønne områder og i byrummene. Derfor stilles forslag om sammenhængende løsninger med plads til grønt, til vand, til møder mellem mennesker, til liv og til ro. Planforslaget peger på, hvor der er potentiale for grønne, rekreative områder i byen, i landskaberne nær byen og i det åbne land og hvordan der ad åre og ved byens udvikling kan skabes en bedre sammenhæng mellem områderne." (Aarhus Kommune)

Fællesrådets høringssvar kan læses her:

https://deltag.aarhus.dk/node/337/ticket/6561