Search
  • vibekeskjoettgaard

Ny Arkitekturpolitik, Aarhus

Updated: Jan 11



Aarhus Kommune og specifikt Stadsarkitekten arbejder på en ny arkitekturpolitik for Aarhus. I løbet af 2021 er der udarbejdet materiale og der har været afholdt en række møder og "Debatsaloner", som også Midtbyens Fællesråd har deltaget i. Vi blev bedt om at lave et skriftligt bidrag forud for en debatsalon. Det kan læses nedenfor. Se desuden vedhæftet opsamlingsfil fra Stadsarkitekten. Et samlet oplæg til en ny arkitekturpolitik for Aarhus kommer formentlig i høring i 2022. Fællesrådet orienterer selvfølgelig nærmere, når vi ved mere.

Præsentation_saloner_samlet
.pdf
Download PDF • 5.98MB

Midtbyens Fællesråd (Latinerkvarteret, Nørrestenbro, Skovvejskvarteret, Øgaderne)


Strøtanker til Debatsalon ”Lokalområdernes unikke kvaliteter og muligheder”


Fællesskaber opstår, når der er mulighed for nærhed, ophold, fælles oplevelse og identificering. I virkeligheden handler det måske om fælles ejerskab.

Et godt sted er overskueligt, der er nærhed, det har en identitet man kan forholde sig til og blive en del af. Sammenhængene mellem byliv, boliger, udfoldelsesmuligheder og fællesskaber er tydelige. Derfor skal man i byudvikling også vise respekt for identitet. Der er en grund til, at man vælger at slå sig ned i hhv. Hasle, i Risskov, på Nørrestenbro, i Øgaderne osv. Et godt sted viser sig ved beboernes engagement og stedets tiltrækningskraft. Den samhørighed, DNA, identitet, som kan opstå i forhold til et byområde, et kvartér, en gade og dets beboere kan være sårbart. Nye beboere kan sagtens inkluderes og blive del af fællesskabet. Men fællesskaber er sårbare overfor beslutninger, investeringer mv. som foretages uden intention og interesse i at blive en del af fællesskabet, at blive beboer.

Det er væsentligt at forstå, at de kvarterer, som Midtbyens Fællesråd repræsenterer, i meget høj grad er rodfæstede i og en væsentlig del af fortællingen om Aarhus. Den by, der var, som er – og forhåbentlig om den by, som kommer. Områderne har været præget af stor befolkningstæthed, og i flere omgange ligeledes været præget af forslumming. At der nu er tale om attraktive områder, som tiltrækker beboere og turister skyldes i meget høj grad beboerne selv. Ejerskab, fællesskab, engagement og nærhed har været og er drivkraft.

Bygninger og gader, historien, baggårde, beboere – overskuelighed og igen nærhed skaber rammerne for ejerskabet og for skabelsen af stedsrelevante fællesskaber og samlingspunkter.

Eksempler er Børnenes og Beboernes Jord, Beboernes Hus (Øgaderne), gårdmiljøer og gårdsaneringer, eksempelvis Nullet (Nørrestenbro). Det er væsentligt at vægte børn. Mangfoldighed bidrager til kontinuitet og til styrkede fællesskaber.


Samhørighed og nærhed mellem beboere i overskuelige og nære rammer. Fælles morgenbord i Sjællandsgade, Øgaderne. Fast sommertradition siden 1970’erne. Billede fra morgenbord august 2021.

Børnenes og Beboernes Jord

Siden Børnenes og Beboernes Jord i Øgaderne - på beboernes eget initiativ - tog sin spæde start i 1971, har stedets største styrke været områdets beboere.

Dels har de besøgt og brugt stedet, men dels har de også lagt et utal af frivillige timer og masser af engagement i at drive, vedligeholde og fastholde dets status som et fristed, åbent for alle, med muligheder for alle, i alle aldre. Der er masser af arrangementer. Fastelavn- og juletræsfest. Loppemarked. Årlig lejrtur til Livø.

Her er legepladser, boldbane, borde og bænke, træer og hemmelige buskadsgange at gemme sig i. Her kan plukkes bær, og kæles med kaniner. Der er værksted og indendørsaktiviteter, Farmor kan drikke kaffe, lillebror kan gynge. Der kan hilses på geder og undulater. Om aftenen spiller teenagere fodbold. Skoleeleverne kommer her. De små graver jord. Der kan klatres og bygges sandslotte. Det er kvarterets fristed og oase.

Man mødes på Jorden.


Beboernes Hus

Beboernes Hus har siden 70’erne været et frivilligstyret, lokalt kulturhus, der fungerer som samlingssted for alle i Øgaderne og i Aarhus Midtby. Her er der mulighed for at benytte et musikværksted eller skrive- og syværksted, her er mødelokaler samt en stor sal.

Beboerhuset blev grundlagt i 1973 af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, og i 1977 blev bygningen officielt overdraget til foreningen af Aarhus Kommune.


Beboernes Hus danner ramme om et væld af aktiviteter og arrangementer. Det er stadig Øgadernes Beboerforening, der står bag sammen med frivillige. Øgadernes beboere lejer huset til barnedåb, konfirmation og bryllup. Fødselsdage og familiefester.


Der er mulighed for bla. at gå til kor, til dans, til yoga, til gymnastik. Der holdes beboermøder og frivillige-gruppe-møder. Der afholdes fællesspisninger, kulturaftener, loppemarkeder, sommer- og vinterfest. Der arrangeres kvartérsvandringer og børnekunst. Der er lavet petanquebane, plantet frugttræer. Der er græs til ophold, bænke til at mødes eller bare nyde solen. Der afholdes havedage og arbejdsdage. Beboere mødes til dart, nørkleaftener og brætspil.

Kontinuerlige forbedringer for huset og for kvarteret drives af beboere. Nye tilbud og tiltag sættes i værk af frivillige.


Beboernes Hus er kernen i Beboerforeningen og sammen med Beboernes og Børnenes Jord kvartérets samlingspunkt men også udgangspunkt for kvarterets samhørighed, aktivering og engagement. Det er skabt og drives af frivillige beboere. Begge steder er forankrede i, opstået af og betinget af kvartérets egenart og DNA. Der er en sammenhæng med, hvordan kvarteret oprindeligt er opstået og hvordan beboere sidenhen har bekæmpet forslumming og kæmpet for bevarende udvikling. Beboerne og Børnenes Jord og Beboernes Hus er muliggjort, fordi der er tilkæmpet og kontinuerligt kæmpes for, at der er plads. Plads er fysisk – simple m2. Men det er også lys, luft, mental vilje, overskud, engagement og en vis grad af autonomi. Plads til liv – i alle dets afskygninger – skal respekteres i byudvikling.


”Nullet”, Nørrestenbro.



Nullet er et fælles gårdrum, en oase for beboerne i karréen mellem Mejlgade, Molsgade, Helgenæsgade og Kaløgade. Det blev skabt ved en gårdsanering i 1978, hvor beboere gik sammen om at skabe et grønt frirum. 4 baghuse blev revet ned og der blev anlagt legeplads, boldbane, opholdsarealer og beplantet. Nullet drives fortsat af frivillige og er udviklet gennem årene. Senest er det bla også kommet højbede, så beboere kan dyrke grønsager.


Nullet er åbent også for andre beboere i området. Der er adgang gennem de åbne porte. Her leges, grilles, her er sammenhold og samvær. Nullet er beboernes samlingspunkt for fællesskab og man er fælles om at passe på det. Nullet er muligheden for at børnefamilier kan finde fællesskaber og børn kan lege. Det er muligheden for at beboere kan mødes, sidde i skyggen, drikke kaffe. Der er her der arrangeres fælles sommerfest og solbades. Nullet er til fælles glæde og et fælles ansvar.



Foreningen for Bykultur har beskrevet det godt:

”…… med gårdrummet er der etableret et social netværk for hele karréen, hvori gårdens omdannelse og aktiviteter er forankrede i et fællesskab i midten, som er let at engagere sig i.”. ”Beboernes har over mange år forskønnet og udviklet gårdrummet med træer, buske, borde, bænke, legeredskaber og andre fællesfunktioner – og rum til forskellige plante- og dyrearter for en mere mangfoldig bynatur”.

”Beboerne kan gøre en forskel sammen ………. Insistere på, at reelle grønne fællesarealer og åndehuller er vigtige. Det skal ses i kontrast til, at man i dag bygger boliger og fortætter i en række baggårde i midtbyen”


Nullet er et fristed, et fællesskab, en del af ”en større social bylivssammenhæng” og dannede i øvrigt forbillede for yderligere gårdsaneringer.


I udviklingen af byen er det væsentligt at have respekt for kulturarv, den enkelte gade eller kvarterets særkende og ikke mindst sikre inddragelsen af beboere, som skal bo, bruge, dyrke, passe og engagere sig. Det er med til at sikre fællesskaber og danner basen for byliv for beboere.


Med venlig hilsen

Midtbyens Fællesråd










0 views0 comments